Epicenter vest

Esbjerg og omegn blev i St. bededagsweekenden oversvømmet af flere bølger med københavnske skatere.

 

 

Det har længe været en udfordring for provinsen, at de unge søger mod de større byer. Men den jyske tværkommunale bosætningsstrategi med at droppe så meget beton som muligt er ved at give pote og de københavnske skatere tager nu igen til provinsen for frisk vind og beton.

Dannie Carlsen havde arrangeret en jysk tour for Globeteamet, der også omfattede den fynske del af jylland. Så efter en dag i Odense ramte drengene Esbjerg fredag inden de skulle videre til Skørping søndag.

Globerne ramte Esbjerg StreetMekka fredag eftermiddag. Vejrguderne var i godt lune, så det overdækkede areal var tørt og Globerne rev det ned. Dannie Carlsen lukkede det lille snakerun.

 

Senere på dagen rykkede Globerne videre til hallen, hvor de fyrede op igen. Her var særligt Ginger i sit rette miljø. Høj fart, danger og heftige transfers.

Den nordjyske techmaster, Søren Noe, imponerede på bowlens spine. Selv Dannie Carlsen måtte se sig sat til vægs i den tekniske disciplin.

Da fredagen var ved at være ovre besluttede Jonas Ginger sig for at vise at de rødhårede har det vildest med et monsterdrop fra den store quarter ned i den mindre. 

 Lørdag morgen startede Krings drenge i Shredders Lodge deres jyllandstour. Efter stop i Haderslev på østkysten kom turen til det vestjyske. Kring og co ligger ud i Varde efterfulgt af Streetmekka for til sidst at troppe op i hallen, hvor også Globerne hang ud. Det udviklede sig hurtigt til en fornuftig sesh i bowlen. Særlig frisk var Stege.

Lodgeteamet, der måske havde fået rigeligt med bowl trak sig relativt hurtigt ind på streetarealet, hvor de fyrede op på Gingers store quarter. Ham Brødrene Sand gjorde Ginger kunsten efter men droppede ned på modsatte side til en bank-to-bank ting. Også heftige sager.

Skateboard.dk ligger pt ikke inde med klip fra dagen, men hold øje med næste klip fra Globeturen og check dagligt Shredderslodge.

 

Dannie Carlsen havde fået indlogeret Globeteamet hos Team boss, HIV, livslange partner in crime, Trold. De flotte fyre fra Shredderslodge, var der ingen, der turde have for tæt på konerne, så de blev forvist til hallen. #Viskylderenomgang.

Tilbage sidder en flok slidte gamle mænd ved havet.